Jeg drømte mig en drøm

DRØMMEN OM STÆREFLOKKEN OG MÅNEN

DRØMMEN OM STÆREFLOKKEN OG MÅNEN

Himmelskibet trak stjernerne gennem rummet. Stæreflokken dansede med månen og ville hele vejen rundt om den. Men månens kraft var så stor og mægtig, at det indimellem hændte at en eller flere fugle mistede koncentrationen og stødte sammen. Så kunne det ske, at en af dem faldt til jorden. Men alt går igen i træet, som opsluger alt der falder. Det er rart at vide, tænkte skipperen på himmelskibet og fortsatte sin færd ud imod kanten af universet.

– Malene Diaz Vilstrup